27. dec. 2022 (Opd. 29. nov. 2023)
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Husker du pigen fra julefilmen Miraklet på Manhattan? Sådan ser hun ud nu

Skuespillerne fra ”Miraklet på Manhattan”, der havde premiere i 1994.
Skuespillerne fra ”Miraklet på Manhattan”, der havde premiere i 1994.
Foto: MEGA
I den skønne juleklassiker ”Miraklet på Manhattan” møder vi den lille pige Susan, der bliver venner med den (måske) rigtige julemand – se her, hvordan hun ser ud nu.

Julefilmen ”Miraklet på Manhattan” (eller ”Miracle on 34th Street”, som originaltitlen er) fik premiere i 1994 og er en genindspilning af filmen med samme navn fra 1947.

I ”Miraklet på Manhattan” møder vi den 6-årige Susan, hvis mor, Dorey, er eventchef i et stormagasin i New York.

Dorey ansætter en ny julemand til at sprede julestemning i stormagasinet – den ældre herre Kris Kringle (spillet af Richard Attenborough), der går op i opgaven med liv og sjæl, og han får julekunderne til at strømme til.

Ja, faktisk påstår Kris Kringle, at han ER den rigtige julemand – og det ender med, at et konkurrerende stormagasin får ham slæbt i retten anklaget for at være skør.

Og nu er det store spørgsmål så: Kan man bevise i en retssal, at Kris Kringle virkelig er den rigtige julemand?

I rollen som den lille pige, Susan, ses skuespillerinden Mara Wilson, der spillede med i flere populære film i 90’erne.

Bl.a. er barnestjernen også kendt for sine roller i film som ”Mrs. Doubtfire” og ”Matilda”.

I dag er Mara Wilson 36 år, og hun arbejder stadig som skuespillerinde.

https://imgix.billedbladet.dk/mega549840_014_1.jpg
Mara Wilson i 2019.
Foto: MEGA

Læs mere om: