22. dec. 2014
Af Karina Didriksen

Isabella Rossellini: Hollywood ignorerer ældre kvinder

Isabella Rossellini.
Isabella Rossellini.
Foto: AOP
Den 62-årige skuespiller har ikke fået tilbudt ret mange roller de senere år.

Isabella Rossellini var ansigtet udadtil for Lancôme i 14 år, og hun blev udskiftet med en yngre model, da hun var 40 år, fordi de mente, at hun var blevet for gammel.

I dag er skuespilleren 62 år, og hendes alder betyder, at det også har været småt med filmroller de seneste år.

- Jeg arbejder ikke rigtig som skuespiller mere. Jeg er gammel, og der er ikke nogen roller til ældre kvinder. Hvis en ven ringer og spørger, om jeg vil være med i noget, så gør jeg det selvfølgelig, men det er ikke noget, der påvirker min karriere, siger Isabella Rossellini til The Telegraph.

Ingrid Bergmans datter har dog landet en lille rolle i filmen ”Enemy”, som får premiere i USA til januar. Men hun er kun med i en enkelt scene.

Læs mere om: