John Cleese ribbes for formue af ekskonen
John Cleese må nøgternt konstatere, at hans ekskone Alyce Faye Eichelberger blev et dyrt bekendtskab. Hun har nemlig forlangt en formue efter at hun og hendes berømte skuespiller-mand gik fra hinanden for fire år siden.
Sagen, der har kørt siden den bitre skilsmisse i 2009, har nu resulteret i, at Cleese fra næste måned skal betale sin ekskone 75 mio. kr. i kontanter. Men ikke nok med det. Ud over det svimlende beløb skal ekskonen have yderligere fem millioner kroner om året frem til 2016. Det skriver Ekstra bladet.
For at rejse pengene sætter Cleese nu for anden gang dele af sin kunstsamling og sine film-memorabilia til salg, skriver avisen. John Cleese håber, at salget af malerierne vil indbringe omkring 3, 5 millioner kroner. For to år siden solgte han 100 malerier, der indbragte ham ca. fire millioner kroner.
Ifølge gallerist Chris Beetles skulle salget af John Cleeses kunstsamling dog ikke være noget han gør af nød, men mere fordi, han alligevel ikke har plads til det hele, og derfor mener andre bør få glæde af det i stedet.
Til gengæld solgte skuespilleren og hans nye kone Jennifer Wade tidligere i år deres hus i Monaco for at flytte i en lejet lejlighed i Chelsea.