6. dec. 2022
Af Christinna Braun

John Travolta i sorg: Jeg ved, vi ses igen

John Travolta. 
John Travolta.
Foto: Ritzau Scanpix
John Travolta er i sorg over kollegaen Kirstie Alleys død.

Skuespilleren Kirstie Alley døde mandag, 71 år gammel.

Hendes skuespilkollega fra de romantiske komediefilm ”Det er mig der snakker”, John Travolta, begræder dødsfaldet på sin Instagram.

Her deler John Travolta to billeder af Kirstie Alley med ordene.

- Jeg elsker dig, Kirstie. Jeg ved, vi vil se hinanden igen.

Kirstie Alley og John Travolta, 68, spillede overfor hinanden i alle tre ”Det er mig der snakker”-film.

Det var Kirstie Alleys børn, True og Lillie Parker, der informerede om dødsfaldet, skriver People.

- Vi er kede af at fortælle jer, at vores fantastiske, seje og kærlige mor er gået bort efter en kamp mod kræft, som blev opdaget for nylig, lød det fra Kirstie Alleys børn til People.

Læs mere om: