28. jan. 2015
Af Malan Joensen

Judi Dench overvejer at få en tatovering i anledning af 80-års fødselsdagen

Judi Dench.
Judi Dench.
Foto: AOP
Skuespilleren Judi Dench, der snart er aktuel i ”The Second Best Exotic Marigold Hotel”, er blevet interesseret i et indisk motiv.

Den britiske skuespiller Judi Dench, der blandt andet kendes for rollen som M i nogle af de nyere James Bond-film og rollen som Evelyn Greenslade i ”The Best Exotic Marigold Hotel”, er fristet af tanken om at få en tatovering.

Det skriver The Telegraph.

Tatoveringen skal markere, at Judi Dench i december rundede et skarpt hjørne og blev 80 år.

Læs flere artikler om Judi Dench - klik her

- Der er et indisk symbol, jeg godt kan lide, der efter sigende symboliserer livet, kærligheden og det hele. En af kameramændene, der arbejdede på ”The Second Best Exotic Marigold Hotel” (efterfølgeren til ”The Best Exotic Marigold Hotel”, red.) fortalte mig, hvad det betyder, men jeg er lidt nervøs for, om han lavede sjov med mig. Det kunne jo i stedet betyde noget utroligt groft, siger Judi Dench.

Filmen ”The Second Best Exotic Marigold Hotel” har ifølge filmsitet imdb.com verdenspremiere den 26. februar i Australien, Storbritannien, Irland samt New Zealand, og den får dansk premiere 19. marts.

SE BILLEDERNE: Kendte og deres tatoveringer

I ”The Best Exotic Marigold Hotel” fra 2011 spillede Judi Dench blandt andre over for en anden sværvægter inden for britisk skuespilkunst – Maggie Smith, der også vækker begejstring i TV-serien ”Downton Abbey”.

I den nye ”The Second Best Exotic Marigold Hotel” spiller Judi Dench endnu en gang over for Maggie Smith, ligesom også Richard Gere er på rollelisten.

Læs mere om: