Kate Winslet: Leonardo og jeg citerer Titanic til hinanden
Hollywood-stjernen Kate Winslet er nære venner med sin kollega Leonardo DiCaprio, som hun lærte at kende, da de spillede overfor hinanden i megahittet ”Titanic” i 1997.
Siden da har de spillet sammen igen i ”Revolutionary Road” fra 2008, men i den mellemliggende periode – og efterfølgende – har de to plejet et nært venskab.
Deres betydning for hinanden har været tydelig ved flere lejligheder, hvor de for eksempel har takket hinanden i takketaler ved prisoverrækkelser.
Da Kate Winslet i 2009 vandt en Golden Globe for sin rolle i filmen ”Revolutionary Road”, som Leonardo DiCaprio også var nomineret for, var kollegaen og vennen blandt dem, hun takkede i sin emotionelle takketale.
- Leo, jeg er så glad for, at jeg kan stå her og fortælle dig, hvor meget jeg elsker dig og hvor meget, jeg har elsket dig i 13 år. Din præstation i denne film er intet mindre end spektakulær. Jeg elsker dig med hele mit hjerte, det gør jeg virkelig, sagde Winslet fra scenen, mens Leonardo DiCaprio kvitterede med et fingerkys.
I et interview i den kommende udgave af det britiske magasin Glamour (link fjernet) fortæller Kate Winslet om venskabet, der nu har varet i 20 år:
- Ved du hvad, jeg vil ikke engang fortælle dig om den sidste samtale vi havde, for den var så sjov og fik mig til at grine så højt. Vi tog os i at sig til hinanden; ’kan du forestille dig, hvis andre vidste, hvor fjollede ting, vi siger til hinanden’. Jeg fortæller dig ikke, hvad vi faktisk snakker om, men ja – vi er meget tætte og ind i mellem citerer vi Titanic-replikker frem og tilbage, fordi det kun er os, der kan og vi synes, det er virkelig sjovt.
41-årige Kate Winslet, der har været nomineret til en Oscar hele fire gange, blandt andet for ”Titanic”, er gift med Ned Rocknroll, som er hendes tredje ægtemand. Men sin første mand har hun datteren Mia, mens sønnen Joe er fra hendes andet ægteskab.
Se skønne billeder af Kate og Leonardo i hinandens selskab: