4. maj. 2013
Af Jan Bergman

Kiera Knightley er blevet gift

Kiera Knightley James Righton
Kiera Knightley med James Righton
Foto: AOP
Den 28-årige smukke britiske skuespiller har ladet sig vie i den idylliske franske by Mazan.

Kiera Knightley er biografaktuel med ”Anna Karenina”, og nu har hun knyttet bånd med sin musiker-kæreste James Righton.

Ifølge The Telegraph strålede den unge stjerne, da hun omfavnede sin nye mand i den maleriske by Mazan, nær Avignon i Provence.

Brudekjolen var kreeret af Karl Lagerfeld med let gennemsigtigt tylskørt, og bruden havde i dagens anledning valgt løsthængende frisure. Brudgommen var iklædt mørkt jakkesæt, lyseblåt slips og solbriller.

- Det var en meget bevægende ceremoni," sagde en tilskuer, ifølge The Telegraph, og tilføjer:

- Keira virkede yderst bevæget af det hele - der var helt sikkert glædestårer.

Brylluppet i Frankrig var tilsyneladende bevist nedtonet og ikke mange gæster var blevet inviteret til selve vielsen, som ifølge en af de fremmødte, kun bestod af en halv snes gæster ved rådhuset, hvor borgmester Aime Navello udførte ceremonien.

Kiera Knightley havde sin 62-årige mor Sharman Macdonald med, mens den 29-årige brudgom havde inviteret medlemmer af sit band og forældre med til det uformelle bryllup i Provence.

Som en lille sød krølle på dagen, kørte det nygifte par væk i en ramponeret gammel Renault Clio, som bestemt havde set bedre dage. Så bliver det vist ikke mere fransk provinsielt.

Læs mere om: