13. jan. 2019
Af Niels Burgos

Lady Gaga bar diamanter for 32 millioner kroner

Lady Gaga
Lady Gaga
Foto: Mega
Ved uddelingen til årets store Golden Globe Awards var det ikke mindst Lady Gagas imponerende halssmykke, der vakte opsigt.

Mange af de yngre kender Lady Gagas musik, men et større og bredede publikum fik øjnene op for hende som andet og mere end popsanger med hendes flotte præstation i hovedrollen i filmen "A star is born".

Ved uddelingen af de prestigefyldte film- og TV-priser ved Golden Globe Awards var hun derfor også nomineret som både bedste kvindelige skuespiller og for bedste filmsang.

Hun vandt prisen for sidstnævnte.

Men hvis der havde været uddelt priser for mest imponerende kjole og - ikke mindst - det flotteste halssmykke, kunne Laday Gaga også nemt have vundet.

Forrygende kjole fra Valentino

I BILLED-BLADET nr. 2, som er på gaden fra den 10. januar, kan du se Valentino-kjolen i den store reportage fra prisuddelingen og blandt andet læse, at den var inspireret af kjolen, som Judy Garland bar i 1954-versionen af "A star is born".

Halssmykket, som Lady Gaga bar ved Golden Globe Awards, er fra Tiffany & Co.

Det består af over 300 brillianter og har herhjemme fået navnet "Aurora-halskæden".

Juvelerfimaet designede smykket specielt til Lady Gaga, og værdien anslås til at være omkring 5 millioner dollars, det vil sige cirka 32,5 millioner danske kroner.

Læs mere om: