15. dec. 2013
Af Jan Bergman
Lawrence of Arabia-skuespilleren Peter O’Toole er død
Peter O'toole
Foto: AOP
Den irsk-fødte skuespiller Peter O'Toole, verdenskendt for sin rolle i filmen ”Lawrence of Arabia, er død 81 år gammel.
Han døde søndag aften på et hospital i London efter længere tids sygdom, oplyser hans agent til The Guardian.
Peter O'Toole spillede oprindelig teater, men bragede igennem på film som hovedrollen i 'Lawrence of Arabia' fra 1962.
For denne præstation blev han nomineret til en Oscar. Han vandt aldrig den noble filmpris, selv om han nåede at være nomineret til en Oscar otte gange i løbet af sin karriere.
Sidste år meddelte Peter O’Toole, at han trak sit tilbage som skuespiller efter en lang karriere og otte Oscar-nomineringer. Han fik i 2003 en æres-Oscar for de mange nomineringer.