9. jan. 2014
Af John Lautrup

Leonardo DiCaprio: Angrebet af dræberhaj

Leonardo DiCaprio.
Leonardo DiCaprio.
Foto: AOP
Under en dykkerekspedition i Sydafrika blev filmstjernen i 2006 angrebet af en stor hvid haj, mens han sad i et undervandsbur.

Der er ikke noget at sige til, at Leonardo DiCaprio er hundeangst for hajer.

Han afslørede tirsdag aften i Ellen Degeneres' talkshow, at han i 2006 var udsat for et hajangreb, mens han opholdt sig i Sydafrika for at indspille filmen "Blood Diamond".

Sænket ned i dykkerbur

I en pause under indspilningerne blev han inviteret med på en dykkerekspedition i havet ud for Cape Town. Her blev han nedsænket i et dykkerbur, mens der blev brugt tunfisk for at lokke hajerne til.

- Pludselig kom der en gigantisk stor hvid haj for at få fat i tunfisken, der havde sat sig fast i den øverste del af buret. Angrebet fra hajen var så kraftigt, at den på en eller anden måde røg ind i buret med halvdelen af sin krop, fortæller Leonardo DiCaprio i talkshowet.

- Jeg lagde mig fladt ned i buret for at undgå hajen. Den gnaskede ud efter mig et par gange, men jeg overlevede.

Er færdig med hajbure

Leonardo DiCaprio tilføjer, at han aldrig nogensinde vil tage imod en tilsvarende invitation. Rædslen sidder stadig i ham. Han er færdig med hajbure.

Den 39-årige skuespiller kan fra i dag opleves i de danske biografer i Martin Scorseses nye film "The Wolf of Wall Street", hvor han spiller hovedrollen som... finanshaj.

Se Leornardo DiCaprio fortælle om hajangrebet:

video platformvideo managementvideo solutionsvideo player

Læs mere om: