20. maj. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Mads Mikkelsen overtog Johnny Depps rolle: Nyt billede af dem sammen deles vidt og bredt

Mads Mikkelsen og Johnny Depp. 
Mads Mikkelsen og Johnny Depp.
Foto: Ritzau Scanpix
Mads Mikkelsen overtog i 2020 Johnny Depps rolle som Grindelwald i "Fantastiske Skabninger", og forleden mødtes de to skuespillere i Cannes.

Johnny Depp har været en af verdens største skuespiller-stjerner gennem mange år, og det skabte derfor også stor debat, da det i 2020 blev besluttet, at han ikke skulle fortsætte med at være en del af ”Fantastiske Skabninger”-filmene.

Årsagen til fyringen var, at han kort forinden havde tabt en sag i retten. Han havde sagsøgt det britiske medie ”The Sun” for at have kaldt ham en ”wife-beater” (en der slår sin hustru, red.), men han fik ikke medhold i sagen.

Der skulle derfor findes en ny til at spille den onde troldmand Grindelwald, og valget faldt på danske Mads Mikkelsen, der gennem efterhånden mange år har medvirket i mange internationale film.

I 2022 kom Johnny Depp igen i fokus, da han atter var tilbage i retten. Denne gang fordi han havde sagsøgt sin tidligere hustru, Amber Heard, for ærekrænkelse, hvilket han mente, havde kostet ham flere store roller – blandt andet i ”Fantastiske Skabninger”.

Sagen endte i 2022 med, at Johnny Depp fik medhold i, at han var blevet ærekrænket, ligesom juryen også mente, at Amber Heards påstande om, at Johnny Depp havde begået overgreb mod hende, var falske.

Sagens udfald betød, at Johnny Depp nu er tilbage i det gode selskab, og han er også blandt de mange stjerner, som i disse dage er samlet fil filmfestival i Cannes.

Det samme gør sig gældende for Mads Mikkelsen, som altså for nogle år siden overtog Johnny Depps rolle i ”Fantastiske Skabninger”, og de to berømtheder mødtes i Sydfrankrig.

På Facebook har Mads Mikkelsen delt et billede af sit møde med Johnny Depp, og billedet af de to ”Grindelwald” er siden blevet delt vidt og bredt.

Klik er og se billedet.

Læs mere om: