Torsdag, 6. september 2012 - af af Dorte Quist

Mel Gibson ribbet af eks-kone

Mel Gibson

Mel Gibson

Foto: All Over Press
Mel Gibson må ryste op med en formue til sin eks-kone gennem 31 år.

Den kontroversielle filmstjerne Mel Gibson mister nu 50 procent af sin pensionsopsparing. Den økonomiske del af hans skilsmisse fra hustruen gennem 31 år, Robyn Moore, er endelig blevet afsluttet, og det ser ud til at blive en dyr omgang for den amerikanske skuespiller og instruktør.

Ekskonen har, ifølge Hollywood-sitet tmz.com, som har fået fat i skilsmissedokumenterne, fået tilkendt halvdelen af hans pensionsopsparing samt "en stor bid" af de penge, som Gibson har optjent gennem årene som instruktør og skuespiller.

Parret fik ikke mindre end syv børn gennem årene, men selv om de gik fra hinanden i 2006, så var det først i 2009, at Robyn Moore søgte om skilsmisse. Det skete, da det kom frem, at Mel Gibson ventede barn med den russiske model, Oksana Grigorieva. Barnet, Mel Gibsons ottende, blev en datter, som er døbt Lucia.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Mel Gibson og Robyns skilsmisse blev juridisk afsluttet lillejuleaften 2011. Men forinden var Mel Gibsons forhold til den russiske model også gået over styr, og efter sigende har han måttet betale Oksana Grigorieva 80 millioner kroner i børnepenge til lille Lucia. Og nu har han altså måttet aflevere endnu flere millioner kroner til eks-hustruen.

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden