18. apr. 2023
Af Luise Marie Bekker

Mel Gibson vender tilbage i Dødbringende Våben: Hjælper afdød ven

Danny Glover og Mel Gibson i "Dødbringende Våben 4 ".
Danny Glover og Mel Gibson i "Dødbringende Våben 4".
Foto: The Mega Agency
Mel Gibson er ikke blevet for gammel til hæsblæsende action. Nu er der en ny "Dødbringende Våben" på vej.

"I'm getting to old for this shit!"

Det er ikke mange minutter inde i den første "Dødbringende Våben"-film, at Roger Murtaugh, spillet af Danny Glover, kommer med den udmelding.

Han har netop mødt sin nye makker, den dygtige, men ustabile og skydeglade Martin Riggs, spillet af Mel Gibson.

Mel Gibson og Danny Glover vender tilbage

Året var 1987, og der er gået 36 år, men Danny Glover, der i mellemtiden er blevet 76 år, er åbenbart endnu ikke for gammel til at takke ja til mere hæsblæsende action.

"Dødbringende Våben" med originaltitlen "Lethal Weapon".
"Dødbringende Våben" med originaltitlen "Lethal Weapon".
Foto: Mega

I hvert fald er "Dødbringende Våben 5" på tegnebrættet med både Danny Glover og Mel Gibson som medvirkende.

Derudover skal Mel Gibson ifølge IMDB.com også instruere filmen.

Instruktøren Richard Donner, der instruerede de fire første "Dødbringende Våben"-film, døde under forberedelserne til filmen i 2021, 91 år gammel.

Inden han døde, spurgte han sin gode ven igennem mange år Mel Gibson, om han ville overtage tjansen.

Den sidste "Dødbringende Våben"-film

Den i dag 67-årige skuespiller har tidligere fortalt, at optagelserne efter planen går i gang i disse måneder.

Hvornår filmen får premiere, vides ikke.

Det er dog sikkert og vist, at det bliver den sidste i rækken.

Det er 25 år siden, den seneste film, fik premiere.

Læs mere om: