Melanie Griffith fjerner sin Antonio-tatovering

Melanie Griffith med bandage over det sted, hvor hun tidligere havde tatovering med Antonio Banderas navn - indsat billede.

Melanie Griffith med bandage over det sted, hvor hun tidligere havde tatovering med Antonio Banderas navn - indsat billede.

Foto: AOP
Efter sin nylige skilsmisse er skuespilleren gået i gang med at fjerne sporene efter Antonio Banderas.

For en måned siden meddelte Melanie Griffith, 56, og Antonio Banderas, 53, at ægteskabet var slut efter 18 år. Og nu afliver Melanie håbet om, at forholdet kan reddes, for hun er gået i gang med at fjerne sin tatovering med navnet Antonio fra sin højre skulder.

Ved flere lejligheder på den røde løber har Melanie de seneste uger brugt et tykt lag makeup til at skjule tatoveringen. Men mandag blev hun spottet på besøg hos en hudspecialist i West Hollywood, hvor hun er påbegyndt den smertefulde proces at få fjernet tatoveringen, skriver britiske Daily Mail.

Melanie forlod klinikken med et stykke gazebind over tatoveringen, og det er nu kun et spørgsmål om tid og tålmodighed, før hun ikke længere bærer rundt på et permanent hjerte med eksmandens navn.

Melanie Griffith har ved flere lejligheder forsøgt at skjule tatoveringen med makeup.
Foto: AOP

Melanie Griffith har ved flere lejligheder forsøgt at skjule tatoveringen med makeup.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden