Michael Caine: Jeg har aldrig været fristet til at være min kone utro
Den 82-årige skuespiller Michael Caine har været gift med sin kone, 68-årige Shakira, igennem 42 år, og han holder fast på, at han aldrig har været fristet til at være hende utro.
Det til trods for, at han arbejder sammen med Hollywood-skønheder som Rachel Weisz, Sandra Bullock og Scarlett Johansson.
- I denne branche er du omringet af smukke kvinder, men jeg har én derhjemme, så jeg har aldrig været fristet til at strejfe, siger Michael Caine til Daily Mail.
Michael Caine tager hustruen med
”Interstellar”-stjernen, der tidligere har været gift med den afdøde skuespiller Patricia Haines, afslører dog samtidig, at den store årsag er, at han altid har Shakira med sig, når han rejser.
Michael Caine afslører, at det hedder sig i filmbranchen, at utroskab på et filmset ikke tæller som rigtig utroskab.