Michelle Pfeiffer fylder 60: Sådan ser hun ud i dag

Michelle Pfeiffer

Foto: All Over Press

Den amerikanske skuespillerinde Michelle Pfeiffer, der især er kendt for at spille den kvindelige gangster Elvira Hancock i ”Scarface”, kan den 29. april fejre sin 60-års fødselsdag.

Søndag, 29. april 2018 - af Christinna Skipper Braun

Søndag den 29. april fylder den amerikanske skuespiller Michelle Pfeiffer 60 år. Hun blev for alvor kendt, da hun spillede med i filmene ”Grease 2” og ”Scarface” fra starten af 1980’erne.

I ”Scarface” spillede hun den smukke gangsterfrue Elvira Hancock, og hendes berygtede mand, Tony Montana, blev spillet af Al Pacino.

Foto: All Over Press

Michelle Pfeiffer og David E. Kelly

 

Kan fejre sølvbryllup i år

I 1993 var hun på blind date med TV-skribenten og produceren David E. Kelley. De to blev gift senere samme år, og til november i år kan de fejre sølvbryllup.

Inden de blev kærester, var Michelle Pfeiffer i gang med at adoptere et barn, datteren Claudia, og efterfølgende har Michelle og David E. Kelley fået en søn også.