27. maj. 2013
Af Casper Nielsen

Nu er Angelinas moster død af brystkræft.

Angelina Jolie
Angelina Jolie
Foto:AOP
Kun to uger efter Angelina Jolie fik fjernet begge bryster er hendes moster død af brystkræft.

Angelina Jolies opsigtsvækkende valg om at få begge bryster fjernet bunder ikke på ubegrundet frygt for brystkræft. Her, blot to uger efter at Hollywood-stjernen fortalte om sin operation, er hendes moster Debbie Martin nemlig død af brystkræft. Hun blev 61 år og havde ligesom Jolie et gen, der satte hende i overhængende fare for at udvikle brystkræft, skriver kendissiden People.com.

Debbie Martins mand, Ronald Martin, fortæller, at Jolie stod i kontakt med sin moster til det sidste.

- Angelina har sendt sine bedste ønsker. Hun og min kone har sms'et meget sammen, udtaler han.

Debbie Martins døde søndag på Palomar Hospitalet i Californien, efter en forgæves kamp mod den frygtede sygdom.

Angelina Jolies mor - og Debbie Martins storesøster - Marcheline Bertrand, døde som 56-årig i 2007 efter en lang kamp mod kræft i æggestokkene. Angelina Jolie planlægger derfor også at få sine æggestokke fjernet.

- På grund af genet på mødrene side af familien gjorde Angelina det klogeste i verden. Det kræver en masse mod at få sine bryster fjernet, lyder det fra mosterens mand Ronald Martin.

Læs mere om: