2. maj. 2021
Af Lene Skriver Bak

Olivia Newton-John i sorg

Olivia Newton-John.
Arkivfoto: Mega
Olivia Newton-John er i sorg, fordi en særlig sygeplejerske, der både har behandlet og arbejdet sammen med stjernen, er død.

"Grease"-stjernen Olivia Newton-John har mistet en kvinde, der stod hende nær.

Den 72-årige sanger og skuespiller har måttet tage afsked med sygeplejersken Emma Cohen, der har en helt særlig betydning for Olivia Newton-John, skriver People Magazine.

Det var nemlig Emma Cohen, der tog sig af Olivia Newton-John, da hun blev behandlet mod cancer på ONJ Cancer Centre tilbage i 2018.

Olivia Newton-John Cancer Wellness & Research Centre er et samarbejde mellem Austin Health og Olivia Newton-John Cancer Research Institute.

Her arbejdede Emma Cohen som sygeplejerske og var med til at give stedets patienter den bedste pleje og hjælp.

Olivia Newton-John mindes sygeplejersken i et hjertevarmt opslag på instagram.

"Hun sørgede for, at mit ophold var sikkert og behageligt, hun havde altid praktiske råd, viste stærke lederskabsevner og havde en fantastisk form for humor. Hun var en klog, energisk og stærk kvinde med en stor fremtid foran sig og vi fandt sammen på vores mission om at hjælpe patienter på deres cancer-rejse," skriver stjernen under et billede af sig selv sammen med Emma Cohen og afslutter:

"Emma var sådan en gavmild sjæl og havde et varmt og kærligt hjerte. Jeg vil savne at se hendes smukke ansigt på Centret og sender min kærlighed og dybeste medfølelse til hendes venner og familie."

Læs mere om: