Olivia Newton-John støtter John Travolta: Mit hjerte er knust

Olivia Newton-John.

Olivia Newton-John.

Foto: MEGA
”Grease”-stjernen Olivia Newton-John er i dyb sorg over, at hendes veninde og kollegaen John Travoltas hustru, Kelly Preston, er død af kræft.

Olivia Newton-John støtter sin gode ven og ”Grease”-kollega John Travolta, som den 12. juli mistede sin elskede hustru, Kelly Preston, til brystkæft.

Den 71-årige australske skuespiller kæmper selv mod brystkræft, og hun udtrykker sin store sorg over det tragiske dødsfald.

Få rabat på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

- Kelly Preston var en strålende, varm og blid sjæl – en kærlig, hengiven hustru, mor og kær ven. Mit hjerte er knust for John, Ella og Ben. Ingen ord kan beskrive min sorg over familiens tab. Kellys lys skinner klart i hendes smukke børn, skriver Olivia Newton-John ifølge Daily Mail på Instagram.

Ramt af kræft tre gange

Olivia Newton-John har bevaret et nært forhold til John Travolta, efter at de i 1978 medvirkede i filmsuccessen ”Grease” som Danny Zuko og Sandy Olsson.

Foto: MEGA

Han har også været en stor støtte for sin skuespilkollega, som allerede tilbage i 1992 blev ramt af brystkræft for første gang.

I 2013 fik Olivia Newton-John konstateret kræft i sin ene skulder, og i 2018 vendte brystkræften tilbage.

Har det rigtig godt

Olivia Newton-John fortalte tidligere på året åbent om sin kamp mod kræften.

- Jeg har det rigtig godt. Tak for jeres kærlighed og støtte, det sætter jeg virkelig pris på. Min sidste MRI-scanning viste, at kræften skrumper ind og enten forsvinder eller forbliver det samme. Jeg lever fint med det og har det skønt, fortalte ”Grease”-stjernen i februar ifølge Hello Magazine.

Hendes veninde Kelly Preston døde af kræft blot 57 år gammel. Ud over ægtemanden John Travolta efterlod hun sig børnene Ella, 20, og Benjamin, 9.

Foto: MEGA

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden