19. maj. 2025
Af Pelle Rigtrup

Overrasket på den røde løber: Emma Stone reagerede voldsomt, da det skete

Emma Stone.
Emma Stone.
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Der var glæde og store smil hos filmstjernen Emma Stone, da hun i weekenden var på den røde løber i Cannes. Lige indtil en ubuden gæst dukkede op.

Den årlige Cannes Film Festival finder i disse dage sted i den sydfranske by.

Her flokkes de helt store stjerner til for at promovere deres nye film.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Blandt de mange celebre gæster er den dobbelte Oscar-vinder Emma Stone, der fredag fandt vej til den røde løber sammen med Austin Butler og Pedro Pascal, som hun spiller sammen med i filmen "Eddington", der har biografpremiere til sommer.

Austin Butler, Emma Stone og Pedro Pascal på den røde løber i Cannes.
Austin Butler, Emma Stone og Pedro Pascal på den røde løber i Cannes.
Foto: Antonin Thuillier/AFP/Ritzau Scanpix

Humøret var højt hos alle tre, da de ankom, men det hele udviklede sig pludselig meget dramatisk takket være en ubuden gæst.

En lille bi havde således sneget sig med til filmfesten, hvilket hurtigt fangede stjernetrioens opmærksomhed.

I starten tog de det hele med et smil, men pludselig fløj bien tættere på Emma Stone, hvilket fik skuespillerinden til at reagere voldsomt.

Hun kastede sig således tilbage til stor morskab for Pedro Pascal, mens Austin Butler galant forsøgte at puste bien væk.

Emma Stone var tydeligt ikke begejstret for den ubudne gæst.
Emma Stone var tydeligt ikke begejstret for den ubudne gæst.
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix
Emma Stones reaktion fik Pedro Pascal til at bryde ud i grin.
Emma Stones reaktion fik Pedro Pascal til at bryde ud i grin.
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Heldigvis for skuespillerinden valgte bien efterfølgende at tage flugten.

Mere om: