
Pamela Anderson er igen i Danmark: Det skal hun lave

Sidste år var Pamela Anderson at finde til Copenhagen Fashion Week, hvor hun blandt andet hang ud med den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Og nu viser det sig, at verdensstjernen gentager successen.
Pamela Anderson, der den seneste tid har haft travlt med at promovere komediefilmen "The Naked Gun", er nemlig at finde i København tirsdag.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Johan Melchior, der er kommunikationsansvarlig i smykkevirksomheden Pandora, at Pamela Anderson tirsdag aften er vært ved en middag, som de arrangerer for modemedier.
"Baywatch"-stjernen er global brand ambassador for Pandora, hvilket er årsagen til, at hun har fået tjansen som vært ved den eksklusive middag, der finder sted i aften på Glyptoteket.
Om verdensstjernen også tager et smut forbi nogle af de mange shows, må tiden vise.

