19. nov. 2019
Af Niels Burgos

Pierce Brosnans to flotte sønner helt frem i rampelyset

F.v. Dylan, Pierce og Paris Brosnan, da de blev præsenteret hos Hollywood Foreign Press Association.
F.v. Dylan, Pierce og Paris Brosnan, da de blev præsenteret hos Hollywood Foreign Press Association.
Foto: Mega
Paris og Dylan Brosnan får helt særlige roller ved uddelingen af The Golden Globes i januar.

Når Hollywood Foreign Press Association i januar uddeler de eftertragtede Golden Globe-priser i Beverly Hills, vil to flotte unge herrer indtage helt særlige roller. Det er den 22-årige Dylan Brosnan og hans lillebror, Paris Brosnan på 18 år. Og ja, de er, som efternavnet røber, sønner af ingen ringere end Hollywood-stjernen Pierce Brosnan, 66, og journalisten Keely Shaye Smith.

Mor ringede

Det er en fast tradition, at børn af store hollywoodstjerner hvert år ved Golden Globes får rollen som "ambassadører" - og på scenen sørger for, at hver enkelt prismodtager får overrakt statuetten. Men i år er det første gang, at arrangørerne har valgt to brødre til opgaven.

- Vores mor ringede til os, mens vi begge sad på filmskolen. Vi gik ud af klassen for at tage samtalen, og hun fortalte, at vi var blevet spurgt, om vi ville være Golden Globes-ambassadører. Vi ku' ikke tror det, og vi var helt oppe at køre, fortalte Dylan Brosnan, da Hollywood Foreign Press torsdag præsenterede de to unge herrer - som også fik selskab af deres far.

Begge har godt gang i karrierer indenfor underholdnings-verdenen. Paris er en meget brugt fotomodel hos de store modehuse - og Dylan har sit eget rockband. Og begge studerer film på universitet.

The Golden Globes, der normalt anses for at være et godt pejlemærke, når man skal spotte Oscar-favoritter, finder sted den 5. januar 2020.

Læs mere om: