Robin Williams' kolleger er i chok

Foto: AOP
Den afdøde skuespillers kolleger udtrykker deres sorg på de sociale medier.

Hele verden græder, og kolleger, venner og familie er knuste over, at stjerneskuespilleren Robin Williams ikke længere er iblandt os.

Kendte skuespillere bruger de sociale medier til at udtrykke deres følelser og sende en sidste hilsen til en højt respekteret ven og kollega.

Ifølge Ekstra Bladet begræder Steve Martin den triste nyhed med ordene:

- Jeg kunne ikke være mere chokeret over tabet af Robin Williams, menneske, stort talent, skuespilkollega, en oprigtig sjæl.

Se også
BILLEDER: Robin Williams i sine kendte filmroller

Og fra Morgan Freeman lyder det:

- Hvil i fred, Robin Williams. Hvilket tab. Han er her ikke længere, men vil aldrig blive glemt.

Goldie Hawn er knust og tilslutter sig kollegernes savn:

- Åh Robin ... Vores hjerter er knust. Hvil i fred, skat. Vi elskede dig, lyder hendes kærlige besked.

Den unge sangerinde Miley Cyrus har aldrig mødt Robin Williams, men er alligvel i chok over hans død og lader tårerne få frit løb.

- Jeg kan ikke håndtere Robin Williams-nyheden. Jeg har aldrig grædt over en, jeg aldrig har mødt, men jeg kan ikke stoppe nu, skriver sangstjernen efterfulgt af flere grædende smileyer.

Robin Williams blev i går fundet død i sit hjem i Californien. Han døjede med mange års depressioner og misbrug af alkohol.

Den 63-årige Skuespiller efterlader sig kone og tre børn.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden