Roger Moore: Det sidste farvel til bonus-datteren

Foto: Hanne Juul
Sir Roger takker for opmærksomheden på sin twitter-profil. Sammen med hustruen, Kristina ”Kiki” Moore, tog han i weekenden afsked med deres datter, Christina Knudsen fra St. Marys Church i Denham i England.
Sir Roger Moore har taget afsked med sin bonus-datter, danske Christina Knudsen, kaldet ”Flossie”.
 
Hun døde tragisk af kræft, blot 47 år gammel, og blev i lørdags begravet ved en privat ceremoni i St. Marys Church i Denham.
 
Det oplyser Roger Moore selv på sin twitterprofil, hvor han har oploadet kirkens mindeblad.
 
Her fremgår det, at Helena Christina Knudsens begravelse var fastsat til kl. 11. lørdag den 6. august.
 

Roger Moore: Tak for de søde beskeder

 
Sir Roger skrev inden begravelsen: ”Tak for alle jeres søde beskeder. Kristina og jeg er meget taknemmelige”. 
 
Kondolencerne er også strømmet ind i en lang tråd på Bond-stjernens offentlige twitter.
 
Blandt andet skriver skuespillerinden Susan George, som Roger Moore spillede sammen med i filmen ”Gold” fra 1974::
 
”Sødeste Roger og Kristina, mine dybeste tanker er hos jer”.
 
På sin facebook side oplyser Roger Moore endvidere, at han på grund af omstændighederne ikke vil besvare sine mange fans spørgsmål på sin hjemmeside i denne måned.
 
Noget den 88-årige Bond-stjerne ellers troligt har gjort i flere år.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden