10. jul. 2014
Af Karina Didriksen

Ryan Gosling og Eva Mendes venter barn

Eva Mendes og Ryan Gosling.
Eva Mendes og Ryan Gosling.
Foto: AOP
Ifølge flere amerikanske medier bliver Hollywood-parret snart forældre for første gang.

33-årige Ryan Gosling har smeltet mange pigehjerter, men han har kun øje for én kvinde, og det er den 40-årige skuespiller og model Eva Mendes.

De to begyndte at date for første gang i 2011, og nu melder flere amerikanske medier, at parret venter barn sammen.

En kilde tæt på parret bekræfter nyheden over for E!Online, og Eva Mendes skulle angiveligt allerede være syv måneder henne.

Værner om privatlivet

Den amerikanske skønhed har ikke været fotograferet i over tre måneder, så derfor har hun kunnet holde på den søde hemmelighed.

Det er desuden mere end et år siden, at Gosling og Mendes har været fotograferet sammen, fordi de begge værner meget om deres privatliv.

I februar svirrede rygterne om, at de var gået fra hinanden, men det afkræftede Eva Mendes’ agent straks.

Læs mere om: