13. dec. 2013
Af af Malan Joensen

Sådan er Jennifer Anistons skønhedsritualer

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/35849.jpg
Foto: AOP
Friends-skuespilleren gør ikke meget ud af sig selv, når hun er derhjemme.

Den 44-årige skuespiller Jennifer Aniston er verdenskendt for sit smukke ydre og de forskellige, flotte frisurer hun har vist gennem årene, og som er blevet stærkt populære.

Hvor Jennifer Aniston sandsynligvis tilbringer en del tid foran spejlet, når hun skal til prisuddeling eller anden festivitas, er hendes skønhedsrutiner anderledes afdæmpede, når hun blot skal være derhjemme.

Det fortæller hun til magasinet Parade.

- Jeg vasker mit ansigt, børster mine tænder og hopper i badet. Jeg har min lille samling af produkter, jeg har brugt, siden jeg var i 20’erne, hvilket dybest set er min Aveeno bodylotion. Og så putter jeg også noget serum i mit hår, fordi jeg prøver at undgå at vaske det hver dag. Jeg vil som regel bare gøre det vådt og sætte det igen. Og så smører jeg creme med solfaktor på og lader være med at lægge make up. Som regel trækker jeg i et par jeans og en T-shirt. Jeg er en ”joggingtøj og UGG-støvler”-pige, meget afslappet, siger Jennifer Aniston.

Føler sig smukkest om morgenen

Adspurgt om, hvornår skuespilleren føler sig mest smuk, svarer hun:

- Jeg føler mig mest smuk, når jeg bare er derhjemme om morgenen sammen med Justin Theroux (Jennifer Anistons forlovede, red.). Eller et hvilket som helst tidspunkt på dagen, hvor jeg er sammen med ham.

Læs mere om: