27. feb. 2016
Af af Juliane Olsen

SE BILLEDERNE: I dag ville Elizabeth Taylor være fyldt 84 år

Elizabeth Taylor
Skuespilleren Elizabeth Taylor kunne søndag være fyldt 84 år.
Foto: AOP
Skuespilleren Elizabeth Taylor døde som 79-årig i 2011, og søndag kunne have fejret sin 84-års fødselsdag. I denne Oscar-weekend lader vi tankerne gå tilbage til divaen over dem alle.
Det var et farverigt liv, 79-årige Elizabeth Taylor kunne sige farvel til, da hun døde efter længere tids sygdom i 2011 på Cedars-Sinai Hospital i Los Angeles. Søndag kunne den legendariske skuespiller kendt fra roller i ”Lassie”-filmene, ”Cleopatra” og ”Kat på et varmt bliktag” have fejret sin 84-års fødselsdag. Elizabeth Taylor fik netop sit gennembrud i ”Lassie vender hjem” i 1943 i en alder af blot ni år, og i 1944 fik hun hovedrollen i ”National Velvet”. LÆS MERE: Elizabeth Taylors bo sagsøger auktionshus

Elizabeth Taylor vandt to Oscar-statuetter

Hun blev siden nomineret til tre Oscars for sine præstationer i ”Kat på et varmt bliktag”, ”Det gyldne træ” og ”Pludselig sidste sommer”. Det blev dog med ”Ikke for penge” og ”Hvem er bange for Virginia Woolf?”, at hun skulle tage to Oscar-statuetter hjem. Lige så berømt som hendes film er uden tvivl Elizabeth Taylors otte ægteskaber med syv mænd.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Elizabeth Taylor blev forelsket

Mest fremtrædende af disse ægteskaber er nok uden tvivl hendes to med kollegaen Richard Burton. Elizabeth Taylor forelskede sig netop i Richard Burton under indspilningerne til storfilmen ”Cleopatra”. Elizabeth Taylor efterlod sig ved sin død fire børn, Christopher Edward Wilding, Michael Wilding Jr. samt Liza Todd Burton og Maria Burton. Herunder kan du se et galleri, hvor vi ser tilbage på den legenadriske divas fantastiske liv

Elizabeth Taylor

Læs mere om: