9. maj. 2016
Af Lene Skriver Bak

SE BILLEDERNE: Jodie Foster får stjerne på Hollywood Walk of Fame

Skuespilleren og instruktøren Jodie Foster har – endelig, vil nogen sige – fået en stjerne på den verdenskendte ”Hollywood Walk of Fame”.

Efter knap 50 år i branchen har 53-årige Jodie Foster fået en stjerne på den berømte ”Hollywood Walk of Fame” på Hollywood Boulevard.

Omsider, vil nogen sige. Men ikke Jodie Foster selv.

Hun forklarede til det amerikanske magasin Variety, at hun tidligere har fået muligheden for at få sit navn på en stjerne, men ikke var villig til at tage imod æren før nu.

- Jeg tog den her bevidste beslutning om ikke at ville have en stjerne på Hollywood Boulevard, med mindre det var i forbindelse med en film, jeg instruerede, sagde Jodie Foster til bladet.

Kort inden filmen ”Money Monster”, der har George Clooney og Julia Roberts i hovedrollerne og er instrueret af Jodie Foster, får premiere i midten af maj, fik skuespilleren og instruktøren altså sin stjerne.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Jodie Foster hyldet af Twilight-stjerne

Inden Jodie Foster fik diplomet som bevis på, at hun har en stjerne på ”Hollywood Walk of Fame”, blev hun først formelt introduceret af en tidligere medspiller, nemlig Kristin Stewart, der er bedst kendt for sin hovedrolle i teenage-megahittet ”Twilight”.

De to spillede nemlig sammen i filmen ”Panic Room” fra 2002, hvor de spillede mor og datter.

Med til afsløringen af stjernen var også Jodie Fosters to sønner, Charles på 17 og 14-årige Kit.

Læs mere om: