SE BILLEDERNE: Titanic-stjernerne 20 år efter premieren

Leonardo DiCaprio, Kate Winslet
På trods af at der siden 1997 er udkommet mange store film, så kan ”Titanic” stadig prale af, at den er nummer seks på listen over film, der har solgt flest billetter i biografen.
Den popularitet har også betydet noget for de medvirkende i filmen. Særligt er det hovedrolleindehaverne Leonardo DiCaprio og Kate Winslet, der spillede hhv. Jack og Rose, som man husker bedst. Deres skuespilkarriere er kun blevet større siden deres medvirken i blockbuster-filmen.
Men hvordan det er gået skuespillerne kigger BILLED-BLADET nærmere på i galleriet nedenfor.


Kate Winslet som Rose i "Titanic".


Kate Winslet har absolut fået stablet en prisværdig karriere på benene efter sin medvirken i ”Titanic”. Hun er en meget brugt skuespiller, der har haft store roller i både komedier, dramaer og romantiske film. I 2008 vandt hun en oscar for bedste kvindelige hovedrolle for rollen i ”The Reader”. Samme år spillede hun igen sammen med Leonardo DiCaprio i ”Revolutionary Road”.


Leonardo DiCaprio som Jack i "Titanic".


Leonardo DiCaprio blev allerede en kendt skuespiller i en ung alder, og lige siden har han været en af Hollywoods mest efterspurgte skuespillere. Han har vundet både en Golden Globe og senest en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i ”The Revenant”. Desuden er skuespilleren forkæmper for miljøet og arbejder hårdt for at oplyse om, hvordan verdens befolkning kan blive bedre til at skåne klimaet.


Frances Fisher som Ruth, mor til Rose, i "Titanic".


Frances Fisher spillede Ruth, der var den til tider meget strenge mor til Rose. Frances Fisher er en garvet skuespillerinde og har i mange år både arbejdet med film og teater. Senest har hun medvirket i filmen ”Woman in Gold”. Desuden er hun meget politisk aktiv og kunne opleves som støtter af Bernie Sanders i den seneste amerikanske valgkamp.


Billy Zane som Hal i "Titanic".


Billy Zane spillede Roses forlovede i ”Titainac”. Tiden efter den succesfulde film har for Billy Zane budt på mange film, og skuespilleren har siden 1997 været med i flere projekter hvert år. Han spænder bredt både over film, TV-film, TV-serie og han har været en del af holdet bag ”Chicago” på Broadway.


Victor Garber som Thomas Andrews i "Titanic".


Victor Garber har siden “Titanic” medvirket I et hav af film og TV-serier. Han har medvirkede i komedier som ”Legally Blonde”, men også mere seriøse dramaer som ”Argo”, der vandt et hav af priser blandt andet en Oscar for årets bedste film. Senest har han haft en rolle i DC-Comics superhelte-serien ”Legends of Tomorrow”.


Gloria Stuart som den ældre version af Rose i "Titanic".


I 1997 blev Gloria Stuart nomineret til en Oscar for bedste birolle for hendes præstation i ”Titanic”. Hun vandt prisen og blev dermed den ældste Oscar-vinder indtil videre med sine 86 år. Særligt var hendes karriere på toppen i 1930’erne, men hun spillede med i et fåtal af ting helt til hun blev 90 år. Desværre gik hun bort i 2010 som 100-årig.


Bill Paxton som Brock Lowett i "Titanic".


Bill Paxton var allerede en meget kendt skuespiller, da han medvirkede i ”Titanic” for 20 år siden. Han havde før medvirket i Science Fiction-filmene ”Aliens” og ”Terminator”, som fik kæmpe succes. Senest har han medvirket i HBO-serien ”Big Love”. Desværre gik han bort i februar i år efter komplikationer ved en operation.


Kathy Bates som Molly Brown i "Titanic".


Da Kathy Bates medvirkede i ”Titanic”, var hun allerede en prisbelønnet skuespiller. År forinden havde hun modtaget en Oscar for sin rolle i ”Misery”. Desuden spillede hun i 2008 atter sammen med Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i ”Revolutionary Road”. Personligt har Kathy Bates kæmpet med både brystkræft og kræft i æggestokkene, men begge kræftformer har hun overvundet.


Danny Nucci


Danny Nucci var Jacks højre hånd, og siden ”Titanic” har skuespilleren særligt kastet sig over TV-serier- Han har medvirket i politiserierne ”NCIS” og ”CSI”. Siden 2013 har han været en fast del af holdet bag den amerikanske serie ”The Fosters”.