Se billedet: Charlie Chaplins barnebarn på rød løber til filmpremiere i Hollywood
Charlie Chaplin var stumfilmens mester, og som vagabonden med bowlerhatten og det lille overskæg fik han hele verdenen til at grine.
Helt til sin død i 1977 skabte han filmhistorie, og i rollen som både skuespiller og instruktør formåede han at kombinere komikken med tragedie og social retfærdighed.
Siden er skuespiltraditionen gået i arv, og i dag dukker hans barnebarn Oona Chaplin op på det store lærred – og den røde løber.
Senest dukkede skuespilleren Oona Chaplin op til premieren på James Camerons film “Avatar – the Way of Water”, som fandt sted mandag i Hollywood.
Oona Chaplin har medvirket i adskillige film og tv-serier, heriblandt “Game of Thrones”, “Taboo” og “Sherlock”.
Hendes mor er Geraldine Chaplin, som også er skuespiller og datter af den ikoniske skuespiller Charlie Chaplin.
Geraldine Chaplin har blandt andet medvirket i “The Crown” som Wallis Simpson, og hun spillede sågar sin egen farmor, Hannah, i filmen “Chaplin”, som havde Robert Downey Jr. I hovedrollen.
36-årige Oona Chaplin er efterkaldt efter sin mormor, som var Chaplins fjerde og sidste hustru.