SE DE NYE BILLEDER: 101-årige Kirk Douglas støttede svigerdatter

Kirk Douglas

Kirk Douglas

Foto: AOP

Kirk Douglas, der fylder 101 år i dag, bakkede op om sønnen Michael Douglas og hans kone Catherine Zeta-Jones, da hun forleden modtog en pris.

Lørdag, 9. december 2017 - af Majken Munk

Der var kindkys og klapsalver fra Hollywoodlegenden Kirk Douglas, da han og hustruen Anne, deltog i 7th Annual Legacy of Vision Gala, som blev afholdt af velgørenhedsorganisationen Los Angeles Mission.

Her blev Kirk Douglas’ svigerdatter Catherine Zeta-Jones hædret. 

 

Opkaldt efter hustruen

Foruden Kirk Douglas og hustruen Anne, så var skuespillerinden Catherine Zeta-Jones naturligvis også flankeret af sin mand Michael Douglas.

Til gallamiddagen modtog Catherine Zeta-Jones Anne Douglas namesake Award, som hvert år uddeles til en person, der har haft en signifikant indflydelse på samfundet.

Prisen er opkaldt efter Kirk Douglas’ kone Anne, som i flere år har været en støtte for organisationen Los Angeles Mission, der har til formål at hjælpe hjemløse. 

GALLERI: Kirk Douglas og hustru hylder svigerdatter

101 år i dag

Overrækkelsen af prisen skete til stor glæde for Douglas familien, der med Kirk i spidsen, deltog ved gallaen. Noget andet familien kan fejre, er Kirk Douglas’ 101-års fødselsdag - i dag lørdag den 9. december. 

Den talentfulde skuespiller, producer, instruktør og forfatter er en af de sidste nulevende personer, der var en del af filmindustriens gyldne æra. Han debuterede i filmen ”The Strange Love of Martha Ivers”, og kun tre år efter fik han sin første Oscar-nominering for filmen ”Champion”. 

63 års kærlighed

Sidste år rundede Kirk Douglas 100 år, hvoraf han de sidste 63 år har levet sammen med sin hustru Anne. De mødte hinanden under optagelserne til ”Lust For Life” i Paris, hvor Anne arbejdede som translatør, mens Kirk Douglas spillede hovedrollen. Sammen fik parret sønnerne Peter og Eric. 

Tidligere har Kirk Douglas været gift med skuespillerinden Diana Dill, som han fik sønnerne Michael og Joel med. Parret blev skilt efter otte års ægteskab.