22. apr. 2019
Af Niels Burgos

Se det første klip: Nu kommer storfilmen om Elton John

Elton John
Elton John
Foto: Mega
Filmen "Rocketman" byder på masser af fantastisk musik og historien om Elton Johns spændende liv.

Filmen "Rocketman" fortæller historien om den generte dreng Reginald Kenneth Dwight, der voksede op til at blive Elton John - en af verdens største stjerner og manden bag nogle af de største hits gennem de seneste 50 år. Titlen er hentet fra sangen af samme navn, der optrådte første gang på albummet "Honkey Chateau" i 1972.

Premiere i Cannes

Allerede for fem år siden startede forberedelserne til filmen. Elton John havde helst set Justin Timberlake i rollen som sig selv - men valget faldt på den unge brite Taron Egerton, der faktisk selv leverer en imponerende sangstemme til de store Elton John-sange, der fylder filmen.

Og nu er filmen endelig på vej ud i biograferne. Den får premiere på årets filmfestival i Cannes den 16. maj, og ugen efter har den premiere i London.

Men så længe behøver vi ikke vente. Allerede her kan du få en forsmag på, hvad der er på vej. Se traileren her

Læs mere om: