Se, hvad Jennifer Aniston serverer til sin juletræsfest
Jennifer Aniston, der blev verdenskendt for sin rolle som Rachel i TV-serien "Friends", holder hvert år juletræsfest.
I et interview til bladet Parade fortæller den 44-årige skuespiller, hvordan hun forkæler sine gæster til festen.
- Som regel er der tre forskellige slags chiligryde. Der er en vegetarisk chiligryde, en kalkun-chiligryde og en god, gammeldags oksekødschiligryde. Jeg kan ikke ærligt sige, at det er mig, der står bag dem, men jeg laver noget Rice Krispies-konfekt og varm chokolade, siger Jennifer Aniston.
Oldies på anlægget
Skuespillerinden gør meget ud af at være en god værtinde for sine gæster.
- Mit bedste værtinde-tip er at have god mad og virkelig god musik! Vi sætter som regel Charlie Brown-julealbummet på. Det er min favorit. Og så går vi over til noget af det gamle med Bing Crosby og Frank Sinatra, fortæller Jennifer Aniston.