28. sep. 2025
Af Pelle Rigtrup

Selena Gomez er blevet gift: Store stjerner blandt gæsterne

Selena Gomez.
Selena Gomez.
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Den amerikanske sanger og skuespiller Selena Gomez blev i går gift foran familie og venner. Blandt gæsterne var adskillige store stjerner.

I december kunne sangeren og musikeren Selena Gomez afsløre den lykkelige nyhed, at hun var blevet forlovet med musikproduceren Benny Blanco.

Og nu kan parret så også kalde sig for kone og mand.

Selena Gomez og Benny Blanco.
Selena Gomez og Benny Blanco.
Foto: David Swanson/Reuters/Ritzau Scanpix
Abonnement på BILLED-BLADET

Lørdag sagde de nemlig ja til hinanden ved en ceremoni, hvor Selena Gomez ifølge Vogue var iført en specialfremstillet, hånddraperet satinkjole af Ralph Lauren.

Samme medie kan desuden afsløre, hvilke store navne der var med til brylluppet, og det må siges at være en særdeles celeber gæsteliste!

Blandt gæsterne var Taylor Swift, der i årevis har været en af Selena Gomez' tætteste veninder, mens også stjerner som Ed Sheeran, Paul Rudd, Steve Martin og Paris Hilton var at finde til brylluppet.

Selena Gomez har på Instagram delt nogle billeder fra den store dag, som du kan se HER.

Mere om: