22. dec. 2016
Af Helle Skram de Fries

Sonja Richter er nyt medlem i populær komediefilm

Sonja Richter
Sonja Richter
Foto: Birger Storm
I starten af det nye år er der premiere på ”Alle for tre” der er tredje film i en populær komedierække.

2. februar er der biografpremiere på den tredje film i den populære komedierække om Timo, Ralf og Nikolai ­– ”Alle for tre”.

Mere end 2 millioner danskere har grinet sig igennem de to første film, og nu er plakaten, der snart vil pryde gadebilledet, klar.

https://imgix.billedbladet.dk/allefortre_hovedplakat.jpg
Foto: Privat

I ”Alle for tre” er Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang tilbage som de tre småforbrydere Timo, Ralf og Nikolai.

Men der introduceres ny hovedperson – nemlig deres nyfundne søster Kim – spillet af Sonja Richter, der på plakaten er ridende på en kæmpestor chinchilla.

På rollelisten står også blandt andre Kurt Ravn, Zlatko Buric, Kirsten Lehfeldt og Rikke Louise Andersson.

Som de to første film er ”Alle for tre” instrueret af Rasmus Heide, som med 1,4 mio. solgte biografbilletter til sine første fire film er blandt de bedst sælgende danske instruktører nogensinde.

Læs mere om: