8. jan. 2024
Af Catja Klarskov

Storslået aften i Hollywood: Se alle de glade Golden Globe-vindere

Lily Gladstone, Robert Downey Jr. og Emma Stone.
Mens danskerne lå og sov, udspillede der sig en begivenhedsrig aften i Hollywood. Under nattens ”Golden Globes” blev der nemlig uddelt adskillige priser. Se alle de glade vindere her.

Det var en begivenhedsrig aften, der udspillede sig på The Beverly Hills hotel i Beverly Hills den 7. januar, mens danskerne lå og sov.

Her blev nemlig afholdt ”Golden Globe”, hvor adskillige priser blev uddelt.

En af aftenens helt store vindere blev spillefilmen ”Oppenheimer”. Filmen omhandler J. Robert Oppenheimer, der betragtes som atombombens far og hans rolle i Manhattanprojektet.

Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, der førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.

Under nattens ”Golden Globe” vandt filmen nemlig hele fem priser.

Filmens instruktør, Christopher Nolan, vandt prisen for bedste instruktør, ”Oppenheimer” vandt prisen for bedste spillefilm i kategorien drama, skuespiller Cillian Murphy vandt prisen for bedste mandlige skuespiller for sin præstation i ”Oppenheimer”, ligesom skuespiller Robert Downey Jr. vandt prisen for bedste mandlige birolle.

Du kan se en komplet liste over alle vinderne ved dette års ”Golden Globe”, ligesom du i galleriet øverst i artiklen kan se billeder af alle de glade vindere.

Vinderne ved ”Golden Globe”

Bedste film (drama): "Oppenheimer"

Bedste mandlige skuespiller (drama): Cillian Murphy, "Oppenheimer"

Bedste mandlige birolle: Robert Downey Jr., "Oppenheimer"

Bedste instruktør: Christopher Nolan, "Oppenheimer"

Bedste underlægningsmusik: "Oppenheimer"

Bedste film (musical eller komedie): "Poor Things"

Bedste kvindelige skuespiller (musical eller komedie): Emma Stone, "Poor Things"

Bedste kvindelige skuespiller (drama): Lily Gladstone, "Killers of the Flower Moon"

Bedste standup komik på tv: Ricky Gervais i "Armageddon"

Bedste animerede film: "The Boy and The Heron"

Bedste mandlige skuespiller (musical eller komedie): Paul Giamatti i "The Holdovers"

Bedste kvindelige birolle: Da'Vine Joy Randolph i "The Holdovers"

Bedste ikke-engelsksprogede film: "Anatomy of a Fall"

Bedste filmmanuskript: "Anatomy of a Fall"

Bedste originale sang: "What Was I Made For" i spillefilmen "Barbie"

Bedste billetsalg: "Barbie"

Bedste serie (drama): "Succession"

Bedste mandlige skuespiller i en tv-serie (drama): Kieran Culkin, "Succession"

Bedste kvindelige skuespiller i en tv-serie (drama): Sarah Snook, "Succession"

Bedste mandlige birolle: Matthew Macfadyen i "Succession"

Bedste kvindelige birolle: Elizabeth Debicki i "The Crown"

Bedste mandlige skuespiller (musical eller komedie): Jeremy Allen White i "The Bear"

Bedste kvindelige skuespiller (musical eller komedie): Ayo Edebiri i "The Bear"

Bedste serie (musical eller komedie): "The Bear"

Bedste miniserie eller tv-film: "Beef"

Bedste mandlige skuespiller (miniserie eller tv-film): Steven Yeun i "Beef"

Bedste kvindelige skuespiller (miniserie eller tv-film): Ali Wong i "Beef"

Læs mere om: