TILLYKKE: Bruce Willis fylder 60 år
De fleste kender ham som hårdtslående politibetjent John McClane i ”Die Hard”-filmene eller som privatdetektiven David Addison i 80’er-TV-serien ”De Heldige Helte” – men Bruce Willis har ikke ligget på den lade side.
Flere end 100 titler står der på hans CV, foruden de album, han selv har indspillet og de mange han gæsteoptræder på.
LÆS MERE: Bruce Willis sælger villaen - så flot bor han
Udenfor lærredet har Bruce Willis været gift to gange, først med Demi Moore, som han mødte til premieren på filmen ”Stakeout” i 1987.
Bruce Willis fandt kærligheden
I november samme år giftede de sig.
Sammen fik Bruce Willis og Demi Moore tre døtre, Rumer fra 1988, Scout i 1991 og Tallulah Belle i 1994, inden de gik fra hinanden i oktober 2000.
Inden Bruce Willis mødte sin nuværende kone, Emma Heming, var han forlovet med skuespilleren Brooke Burns, men de gik fra hinanden i 2004 efter bare 10 måneder sammen.
Bruce Willis blev far igen
Hans eks-kone fandt sig en ny mand, skuespilleren Ashton Kutcher, og han var sammen med Demi Moore og de tre døtre med som gæster, da Bruce Willis blev gift med Emma Heming i 2009.
Senere har Emme Heming født to døtre, Mabel Ray og Evelyn Penn i 2012 og 2014.
LÆS MERE: Bruce Willis vil bruge mere tid med sin lille datter
Ud over ”Die Hard”-filmene, som er der lavet fire af, har Bruce Willis været på rollelisten på flere kæmpestore biografhit.
Skuespilleren er prisbelønnet
De største tæller titler som kultfilmen ”Pulp Fiction”, ”Det Femte Element” og ”Den Sjette Sans”.
Bruce Willis har desuden vundet priser for sit skuespil i TV-serierne ”De Heldige Helte” og ”Venner”.
Se billederne af familiemennesket Bruce Willis i galleriet øverst i artiklen.