13. dec. 2014
Af Malan Joensen

TILLYKKE: Sound of Music-stjernen Christopher Plummer bliver 85 år

Se billeder af den berømte skuespiller her – også i rollen som kaptajn von Trapp.

I dag bliver den canadiske skuespiller Christopher Plummer 85 år.

Han er mest kendt for sin rolle som den strikse kaptajn von Trapp i ”Sound of Music”, den storsælgende klassiske musical-film fra 1965, hvor han spillede over for Julie Andrews.

På trods af en flot karriere var det dog ifølge imdb.com først i 2012, Christopher Plummer vandt en Oscar, og hæderen fik han for sin birolle i filmen ”Beginners”.

Christopher Plummer er i dag gift med sin tredje kone, Elaine Taylor, og han har datteren Amanda Plummer med sin første kone Tammy Grimes.

Vi ønsker Christopher Plummer stort tillykke med fødselsdagen og har i dagens anledning samlet en række billeder af ”Sound of Music”-stjernen gennem årene – se dem i galleriet ovenfor.

Læs mere om: