Torsdag, 12. marts 2020 - af Niels Burgos

Tom Hanks og hustruen er smittet med corona

Rita Wilson, Tom Hanks
Rita Wilson, Tom Hanks
Foto: Mega
Verdensstjernen Tom Hanks og hustruen Rita Wilson er testet positive for corona-virus i Australien

Den amerikanske verdensstjerne, Tom Hanks, 63, og hans hustru, Rita WIlson er begge testet positive for coronavirus under deres ophold i Australien.

Parret opholder sig i staten Queensland, hvor Tom Hanks har været i gang med optagelserne til en ny storfilm om Elvis Presley.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tom Hanks fortæller på sin Instagram-side, at både han og Rita havde følt sig lidt sløje og havde kuldegysninger - og at de derfor besluttede sig for at blive testet. "For at gøre det rette - som er det, verden har brug for lige nu", skriver Hanks.

Far og mor har det godt

Han fortæller, at de nu begge følger sundhedsmyndighedernes anvisninger - og vil blive testet, observeret og isoleret så længe, det kræves.

Parret er nu i isolation på et hospital i Queensland.

Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

Parrets søn, Chet, skriver, at han har talt i telefon med sine forældre - og at de har de godt. De er ikke bekymrede eller i panik, men vil selvfølgelig følge alle myndighedernes anvisninger, skriver Chet Hanks.

 

 

 

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden