Topløs Angelina på Twitter
Johan Andersson, en svensk kunstner, har visualiseret hvordan verdensstjernen Angelina Jolie ser ud – uden sine bryster - som hun fornyligt fik bortopereret.
Anderson har nemlig malet Angelina Jolie, som han forestiller sig, hun ser ud hvis hun poserer topløs i dag, og han planlægger at udstille portrættet på et galleri i Los Angeles, skriver bt.dk.
Angelina kigger Mona Lisa-agtigt på beskueren fra lærredet, men dér hvor Jolies bryster normalt sidder, er der nu to vorteløse hudfolder.
Billedet har affødt en række bemærkninger på Twitter, men Andersson har haft sine årsager til at begå værket.
- Min mor havde aggressiv brystkræft, da jeg var 15. Tanken om, at hun skulle have sine bryster fjernet skræmte mig, og hun var så heldig at blive opereret uden at få sine bryster fjernet, forklarer Andersson om sit eget motiv til at lave billedet.
Angelina Jolies egen mor døde af brystkræft, da hun var 56 år efter seks års kamp mod sygdommen.
Johan Andersson har tidligere skabt debat med kontroversielle billeder af Amy Winehouse og Libyens afdøde diktator Muammar Gaddaffi.
Billedet af Angelina forventes at indbringe en sum på 125.000 kroner og pengene skal gå til velgørenhedsprojektet Falling Whistles, som kæmper for fred i det afrikanske land Congo.
Det vil glæde Jolie – for det projekt, støtter hun selv.