23. feb. 2015
Af dkeditorial

The sound of music hyldet til Oscar-showet

sound of music
Sound of Music
All Over Press
Det er 50 år siden, at "The Sound of music" havde premiere, og det blev naturligvis fejret ved Oscar-uddelingen.

"The Hills are alive ... with the sound of music" ...

Til marts er det præcis 50 år siden, at rigtig mange danskeres yndlingsfilm "The Sound of Music" havde premiere. Og året efter scorede filmen et hav af priser - blandt andet 5 Oscars (bedste film, instruktør, musik, lyd og klipning).

Under det store Oscar-show søndag aften - 50 år efter premieren - blev "The Sound of Music" så fortjent hyldet.

SE BILLLEDERNE: De flotteste Oscar-kjoler 2015

Julie Andrews kom på scenen

Det skete, da sangerinden Lady Gaga gik på scenen i en imponerende kjole og gav et potpurri af de kendte, dejlige sange, bestående af "The Sound of Music", "My Favorite Things", "Edelweiss" og "Climb Every Mountain".

Lady Gaga sang imponerende og med stor overbevinsning. Så stor, at hele salen rejste sig, flere med tårer i øjene.

Jublen ville ingen ende tage, da selveste Julie Andrews gik på scenen og krammede sangerinden, inden hun skulle overrække en pris.

Læs mere om: