31. okt. 2020
Af Malan Joensen

Vidste du det? Dansk film er på listen over bedste vampyr-film nogensinde

Weekenden byder for mange på hyggelig Halloween-uhygge. 
Weekenden byder for mange på hyggelig Halloween-uhygge.
Arkivfoto: MEGA
Med Halloween lige rundt om hjørnet er det tid til at hygge sig med uhyggelige film.

Det er blevet den tid på året, hvor vampyrfans og gyserentusiaster ivrigt pynter op og sætter gang i halloween-uhyggen, og i den anledning har det amerikanske medie Mentalfloss.com kåret de 25 bedste vampyrfilm.

Og her finder vi faktisk en dansk film på tredjepladsen.

Det er filmen "Vampyr" fra 1932, der blev skabt af den legendariske filminstruktør Carl Th. Dreyer, der ifølge Det Danske Filminstitut også skrev manuskriptet sammen med Christen Jul.

Mentalfloss.com beskriver blandt andet filmen således:

- Dreyers film skaber en atmosfære, der er meget lig et mareridt, som du ikke helt forstår, før du er vågnet.

Store dele af "Vampyr" blev optaget på et ubeboet slot ved Orléans i Frankrig, og den blev eftersynkroniseret på tre sprog. Man kan læse mere om filmen på carlthdreyer.dk.

"Vampyr" bliver toppet af "Dracula" fra 1931 på 2. pladsen og "Nosferatu" fra 1922 på 1. pladsen. Fjerdepladsen er gået til "Dracula's Daughter" fra 1936, mens top fem afsluttes af endnu en film med den transsylvanske greve som omdrejningspunktet, nemlig "Horror of Dracula" fra 1958.

Se hele listen med de 25 film og få mere inspiration til den hyggelige filmuhygge hos Mentalfloss.com.

Filmskaberen Carl Th. Dreyer.
Filmskaberen Carl Th. Dreyer.
Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: