15. dec. 2022
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Vidste du det? Instruktøren bag Love Actually står bag flere store klassikere, og en ganske særlig karakter

Love Actually
Richard Curtis er idémanden og instruktøren bag "Love Actually".
Foto: MEGA
Richard Curtis har både instrueret og skrevet flere romantiske klassikere.

Det er efterhånden blevet svært at sige jul, uden at sige ”Love Actually”.

Den romantiske komedie er gået hen og blevet en vaskeægte juleklassiker. I hvert fald for dem, der både nyder romantik, komik og lidt drama.

For selvom filmen i sig selv måske ikke skriger af jul, så foregår handlingen netop i julemånederne, og det er for mange nok til at gøre det til en lille juletradition.

Bag den populære film står instruktør og idémageren, Richard Curtis, og det er langt fra første gang, at han kaster sig over den romantiske filmgenre.

Han har nemlig mange flere film på sit CV end blot ”Love Actually”, og du kender helt sikkert et par stykker eller tre.

Se listen over nogle af hans måske mest populære film herunder, eller se hele listen på IMDB.

  • Love Actually
  • Notting Hill
  • Bridget Jones’ dagbog
  • Bridget Jones – På randen af fornuft
  • Fire Bryllupper og en begravelse
  • About Time
  • Mamma Mia! Here We Go Again


Men der er faktisk også en afstikker fra de romantiske komedier. En for de fleste ganske velkendt herre.

Richard Curtis har nemlig også været med til at skrive den britiske sitcom om ”Mr. Bean”.

Det skete i samarbejde med skuespilleren, der selv spiller Mr. Bean: Rowan Atkinson. Sammen skabte de karakteren, der i 90’erne fik alle til at grine.

Læs mere om: