18. aug. 2023
Af Luise Marie Bekker

X Files-stjernen David Duchovny: Hans kendte datter går i hans fodspor

David Duchovny.
David Duchovny.
Foto: Ritzau Scanpix
Måske har du set David Duchovnys datter i en serie for nylig?

David Duchovny, 63, havde medvirket i et hav at produktioner, da han blev tilbudt rollen som agent Fox Mulder i serien "The X Files".

Han spillede over for Gillian Anderson, der gav den som skeptikeren Dana Scully, og sammen opklarede de mysterier af mere eller mindre overnaturlig og bizar art.

Derefter spillede David Duchovny kvindebedåren Hank Moody i "Californication", og de senere år har han koncentreret sig om musikken, som han udgiver i eget navn.

Nu er det i stedet datteren, West Duchovny, der er på vej op i Hollywood.

Den 24-årige skuespiller slog igennem i serien "Saint X", og lige nu er hun højaktuel i Netflix-serien "Painkiller", hvor hun spiller karakteren Shannon Schaeffer under den amerikanske opioidkrise.

West Duchovny i "Painkiller".
West Duchovny i "Painkiller".
Foto: Netflix

Og det er ikke kun West Duchovnys far, der er en kendt skuespiller.

Hendes mor er Tea Leoni, der blandt andet spillede en af hovedrollerne i katastrofefilmen "Deep Impact".

Tea Leoni med West Duchovny og sin og David Duchovnys yngste barn, Kyd Duchovny.
Tea Leoni med West Duchovny og sin og David Duchovnys yngste barn, Kyd Duchovny.
Foto: Ritzau Scanpix

Tea Leoni og David Duchovny blev gift i 1997, men blev skilt igen i 2014.

Læs mere om: