30. maj. 2025
Af Luise Marie Bekker

Yes! She's All That-stjernerne sammen igen

Freddie Prinze Jr. og Rachael Leigh Cook i "She's all that".
Freddie Prinze Jr. og Rachael Leigh Cook i "She's all that".
Foto: MEGA
Freddie Prinze Jr. og Rachael Leigh Cook i ny romantisk komedie.

Var man ung i 1999, kom man næppe uden om ungdomsfilmen "She's all that", hvor Zack er skolens mest populære fyr. Han vædder med vennerne om, at han på få uger kan gøre den umulige Laney til skolens prom queen.

Se vores tilbud på abonnement her

Freddie Prinze Jr. spillede Zack, og den mindre kendte Rachael Leigh Cook spillede Laney.

Begge skuespillere har haft en lang pause væk fra skuespillet, men nu skal de begge medvirke i en ny film - sammen!

Det skriver People.

Freddie Prinze Jr.: Det skib er sejlet

Freddie, 49, og Rachel, 45, skal medvirke i "The Christmas Affair" om et nyhedsværtspar, der opdager, at deres ægtefæller har en affære.

Den nye film er altså ikke en fortsættelse til 90'er-succeen.

- Det bliver en romantisk komedie, men ikke relateret til "She's All That". Jeg tror, ​​det skib er sejlet, siger Freddie Prinze Jr. til People.

Selvom der aldrig blev produceret nogen efterfølger til "She's All That", optrådte Cook en film med titlen "He's All That", hvor kønnene var byttet om.

Prinze overvejede at medvirke i den film, men i sidste ende besluttede han ikke at gøre det.

Nu ser vi altså de to sammen igen i en helt ny produktion - og vi glæder os!

Mere om: