8. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Filmstjernen Sandra Bullock i dyb sorg: Kæresten er død

Sandra Bullock
Sandra Bullock
Foto: Ritzau/Scanpix
Den amerikanske skuespiller Sandra Bullock har mistet sin store kærlighed Bryan Randall. Han blev kun 57 år.

Hollywoodstjernen Sandra Bullock, 59, er i den dybeste sorg efter at have mistet sin elskede Bryan Randall.

Bullocks kæreste blev 57 år, og fra hans familie udtales det ifølge mediet People, at Bryan sov stille ind 5. august efter tre års kamp med ALS.

ALS er en forkortelse for Amyotrofisk lateral sklerose.

Sandra Bullocks kæreste ramt af uhelbredelig sygdom

Det er en uhelbredelig sygdom, som rammer de motoriske nerveceller i hjerne, hjernestamme og rygmarv.

Kroppens muskler bliver gradvist mindre og svagere, og der vil opstå problemer med at synke og tale.

Sandra Bullock mødte Bryan Randall, da han i 2015 var fotograf ved hendes søns fødselsdag.

Samme år stod parret frem offentligt som kærester, da de var med til Jennifer Aniston og Justin Theroux' bryllup.

Læs mere om: