17. maj. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Goldie Hawns tre børn fulgte alle i hendes fodspor: Her er de i dag

Goldie Hawn.
Goldie Hawn.
Foto: Ritzau Scanpix
Goldie Hawns tre børn er alle kendte ansigter.

Oscar-vinderen Goldie Hawn tog Hollywood med storm i 1960’erne, og siden da er det blevet til en lang række film med stjernens navn på rollelisten.

Dog er det ikke kun Goldie Hawn, der er et kendt navn i Hollywood – også hendes tre børn er fulgt i deres mors fodspor og har skabt karrierer i film og tv-branchen.

Goldie Hawn var gift med Bill Hudson fra 1976 til 1982, og sammen fik de børnene Kate og Oliver.

Kate Hudson fik sit gennembrud i ”Almost Famous”, der også gav hende en Oscar-nominering. Hun er desuden kendt for filmklassikeren ”How to Lose a Guy in 10 Days”, hvor hun spillede over for Matthew McConaughey.

Stjernen er forlovet med Danny Fujikawa, og sammen har de datteren Rani på fire år. Kate Hudson har desuden to sønner fra to tidligere forhold.

Goldie Hawn og Kate Hudson.
Goldie Hawn og Kate Hudson.
Foto: Ritzau Scanpix

En af Oliver Hudsons første roller var i filmen ”The Out-of-Towners” fra 1999, hvor hans mor havde hovedrollen. Han har også haft store roller i tv-serierne ”Rules of Engagement”, ”Scream Queens” og ”Splitting Up Together”.

I 2006 blev Oliver Hudson gift med sin store kærlighed, Erinn Bartlett. Sammen har de sønnerne Wilder Brooks og Bodhi Hawn, der er opkaldt efter Goldie Hawn, samt datteren Rio Laura.

Oliver Hudson og Goldie Hawn.
Oliver Hudson og Goldie Hawn.
Foto: Ritzau Scanpix

Goldie Hawn og Kurt Russell har været sammen siden 1983, og de har sønnen Wyatt Russell, der ligesom sine halvsøskende har flere film, på cv'et, såsom ”22 Jump Street” og ”Table 19”.

Men det var ikke karrieren som skuespiller, der var førsteprioritet for Wyatt Russell. Han startede som professionel ishockeyspiller, men måtte i 2010 indstille karrieren på grund af skader.

Privat er han gift med skuespillerinden Meredith Hagner, som han har en søn sammen med.

Kurt Russell og Goldie Hawn sammen med sønnen, Wyatt Russell.
Kurt Russell og Goldie Hawn sammen med sønnen, Wyatt Russell.
Foto: Chris Pizzello/Invision/AP

Læs mere om: