Greys hvide verden-stjernen Caterina Scorsone afslører tragisk ulykke: Havde kun to minutter til at redde sine tre børn
Caterina Scorsone fra ”Greys hvide verden” var tidligere på året involveret i en tragisk ulykke, der kunne have kostet hende og børnene livet.
Det skriver hun på Instagram.
For et par måneder siden brændte hendes hus ned lige inden hun skulle lægge børnene i seng. Hun var i gang med at give børnene et bad, da der kom røg op fra gulvet omkring badekarret. ”Greys hvide verden”-skuespilleren bor sammen med børnene Lucky, 3, Pippa, 6, og Eliza, 10, som hun har med eksmanden Rob Giles.
Caterina Scorsone husker i sit opslag tilbage på den skæbnesvangre aften, hvor hun kun havde to minutter til at få sine tre børn ud af huset.
På hjerteskærende vis skriver Caterina Scorsone, at selv om hun nåede at få alle sine børn ud af det brændende hus i sikkerhed, så fik deres fire kæledyr ikke den samme skæbne, men mistede i stedet livet. Hun fortæller, at familien stadig sørger de fire kæledyr, tre katte og en hund, som de mistede på ulykkelig vis.
Stjernen skriver også i opslaget, at familien klarer sig på trods af de smertelige omstændigheder. Selv om de mistede alle deres ejendele, har de nemlig stadig hinanden, og det er hun dybt taknemmelig for. Hun takker samtidig alle sine ”Greys hvide verden”-kolleger for blandt andet at donere tøj til børnene.
I opslaget deler skuespilleren billeder af sit nedbrændte hus samt flere tilbageblik på deres elskede katte og hund, som de mistede i branden.
Se billedet og læs hele opslaget her.