5. dec. 2012
Af af Helle Skram de Fries

Hugh Hefner gifter sig med 60 år yngre model

Hugh Hefner og Crystal Harris
Hugh Hefner og Crystal Harris
Foto: AOP
Sidste år stak hun af fra deres bryllup, men nu prøver 86-årige Hugh Hefner og den 60 år yngre Crystal Harris igen.

Nytårsaften skal 86-årige Hugh Hefner endelig giftes med 26-årige Crystal Harris. Medmindre hun laver samme stunt som sidste år, hvor hun ydmygede playboy-kongen ved at stikke af fem dage før deres stort anlagte bryllup, hvor der var inviteret 300 gæster.

Men nu skriver tmz.com, at parret er sammen igen, og at de bebuder et nyt bryllup nytårsaften.

Den amerikanske hjemmeside skriver, at det dramatiske brud sidste sommer kom så pludseligt, at julinummeret af Playboy allerede var trykt med billeder af Crystal Harris, der blev omtalt som fru Hefner.

- Jeg blev i tvivl og var ikke i balance med mig selv, lyder det fra den blonde model, der desuden angiver Hugh Hefners relationer til andre kvinder som en medvirkende faktor til, at hun stak af fra sit eget bryllup.

Men nu er Crystal altså kommet så meget i balance med sig selv, at hun alligevel gerne vil giftes.

Hugh Hefner har været gift to gange tidligere. Senest med Kimberley Conrad, der ligesom den kommende Hefner-brud er playmate

Læs mere om: