30. mar. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Jason Priestley hylder afdøde Luke Perry: Man skal huske at bruge tid sammen med dem, man elsker

Jason Priestley og Luke Perry i "Beverly Hills 90210". 
Jason Priestley og Luke Perry i "Beverly Hills 90210".
Foto: Mega
Jason Priestley mindes afdøde Luke Perry i et nyt interview.

Det er fire år siden, at ”Beverly Hills 90210”-stjernen Luke Perry gik bort.

Skuespilleren døde den 4. marts 2019 efter et alvorligt slagtilfælde. Han blev 52 år.

Det tragiske og alt for tidlige dødsfald påvirkede resten af ”Beverly Hills 90210”-stjernerne, der forberedte sig på en stor genforening, i høj grad.

Jason Priestley, der spillede Brandon Walsh i den populære 90’er-serie, var stadig tæt med Luke Perry, selv om der var gået 19 år, siden de sidste optagelser var afsluttet. Dødsfaldet sidder derfor stadig dybt i ham.

Det fortæller han i podcasten ”Hey Dude... The 90s Called” ifølge People.

- Vi arbejdede sammen en håndfuld gange efter showet, og vi nød virkelig alle de år, vi havde sammen, men det blev desværre kort. Det er bittersødt hver marts, når vi kommer til årsdagen for hans død, fortæller en berørt Jason Priestly.

Skuespilleren fortæller også i podcasten, at hændelsen var en god påmindelse om, at man skal huske at bruge tid sammen med dem, man elsker, og at man aldrig skal tage noget for givet.

Jason Priestley var for nylig samlet med nogle af sine ”Beverly Hills 90210”-medskuespillere i anledning af 90’s Con. Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder:

Læs mere om: